Majroe Brassica rapa ssp. rapa

Kort

Oprindelsesområde

Majroens oprindelse er noget usikker. Man finder frø af planter, der enten er dyrkede majroer eller vilde forfædre tilbage i stenalderen (3000 f.kr) i Alpernes forbjerge. Længere mod øst går nært beslægtede afgrøder som for eksempel Pak Choi måske endnu længere tilbage.

Majroens historie

I Danmark har majroer været dyrket siden 1500-årene som ’hvide roer’ og ’gule roer’. Sorterne Barderwigske og Bortfeldske roer skal være ført til Danmark af rigsråd Peder Okse i 1560. I 1581-82 og 1613 omtales roer og »hvide roer« i frøsendinger til den kgl. urtehave ved Skanderborg slot. 

Majroer har aldrig rigtigt slået an i Danmark, selvom interessen for dem i 1951 betegnedes som stigende.

Der imod har de i mange år været kendt i de andre nordiske lande og er blandt andet populære i Norge, Sverige, Finland, på Færøerne og i Grønland, hvor majroer kan nå at modne i den korte sæson og endda får en mild og sød smag.

Plantebeskrivelse

Planten er toårig. Første år danner den rod, kimstængel og et kort stængelled. Grundbladene er græsgrønne og har ru hår. Man spiser roden første år.

Majroesorterne er meget forskellige i udseende. Formen varierer fra fladrunde og runde til aflange, roeformede og gulerodsformede.

Farven af rødderne varierer også meget. Grundfarven er gerne gul eller hvid. Nakken er hvid, gul, lilla eller grøn. Den udvikles hurtigt og kan dyrkes frem om foråret som forkultur eller i efteråret, når andre grøntsager er høstet.    

Majroen minder på mange måder om den nært beslægtede kålroe, men rodens struktur er løsere og mere vandholdig end kålroens. 

Majroer er meget rige på kostfibre, C-vitamin og B6-vitamin

Andet år blomstrer planten. Blomsten er firtallig og formet som et kors. Frøene sidder i en skulpe, som åbner i begge sider.

Majroe - undergrupper

Majroen kan på dansk opdeles i to grupper: majroe (der har noget stivhårede blade og skøre, mildtsmagende rødder, der er flade eller runde. Den udvikles hurtigt og kan dyrkes frem om foråret som forkultur eller i efteråret, når andre grøntsager er høstet) og høstroe.

Ofte kaldes de to grupper dog begge for majroer, hvorfor opdelingen ikke anses som nødvendig her. 

 

Billede af majroe Early purple top globe rosita

Litteratur om majroe

Her kan du læse litteratur, der tilsammen dækker indholdet på denne side. Kilder til hele leksikonet står alfabetisk under Litteratur.

Das Lexikon der alten Gemüsesorten: 800 Sorten - Geschichte, Merkmale, Anbau und Verwendung in der Küche af M. Serena og F. Pedrazzetti (red.) (2014). AT-Verl.

Domestication of Brassica oleraceae af Lorenzo Maggioni (2015).  SLU Service, Repro.

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om haveroe (omtalt sammen med kålroe), kapitel om turnips.

Gamle danske radise- og majroesorter af Lars Jacobsen (2014) i: Praktisk Økologi 3, 2014.

Gamle danske sorter: Majroer, rødkål og radise af Lars Jacobsen (2013). Folder med forsøgsresultater lavet til høstmarked hos Årstiderne 2013, 4 sider.

Majroer i forsøgshaven på barritskov (Svend Daverkosen fra Grøntsagsfirmaet Aarstiderne fortæller på film om forsøget med majroer)

Nutzpflanzen in Deutschland: Kulturgeschichte und Biologie af Udelgard Körber-Grohne (1987) Stuttgart, Theiss Verlag GmbH.

Undgå kålbrok i majroerne af Lars Jacobsen (2014) i Praktisk Økologi nr. 3, 2014.

Dyrkning af majroe

Majroe er let at dyrke og kan dyrkes overalt, da den ikke stiller større krav til jordbunden. Kraftigt gødskede jorde er ikke en ubetinget fordel, da majroerne her let bliver for store og grove.

Der kan sås fra det tidlige forår, når jorden er bekvem, og indtil slutningen af august. Frøene sås i rækker i 2 cm dybde. Afstanden mellem planterne i rækken bør være 5-10 cm, og afstanden mellem rækkerne 30-40 cm. 

Det er vigtigt, at planterne dækkes med insektnet lige efter såning, da man på den måde kan undgå de vigtigste skadegørere i kål: kålfluen og kålsommerfuglen.

Det er desuden vigtigt at have et godt sædskifte, da rødderne på haveroer kan ødelægges fuldstændigt, hvis de angribes af kålbrok.

Dyrkningsforsøget ved Institut for Fødevarer i Årslev omfattede i alt 36 haveroesorter. Planterne blev sået direkte i marken i slutningen af maj måned 2011 og høsten startede midt i juli måned 2011. I 2012 blev såningen udskudt til 10. juli, og de første planter var høstklare i begyndelsen af september 2012.
Så der er tale om en hurtig afgrøde med en produktionstid på kun ca. 2 måneder.

Frøavl:
Majroe i blomst krydser let med andre Brassica-arter, og derfor bør der være en sikkerhedsafstand på mindst 600 meter.

Norske Astrid Frisak beskriver tre måder at avle frø på: Man kan omplante store eller små rødder eller lade sent såede planter overvintre. Under vinterlagringen af rødderne bør bladene være klippet ned til maksimalt 3-5 cm.

Rækkeafstanden ved nyplantning bør være 60 cm - dobbelt så stor som ved almindelig dyrkning.

Frø dyrket på små rødder modner og høstes samtidigt sidst i juli eller først i august.

Frø af planter dyrket på store rødder modner langsommere og høstes efterhånden som de modner. Majroefrø vurderes at kunne spire i op til 11 år.  

 

fire majroer

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, udførte man forsøg med gamle danske majroesorter i årene 2011-12. Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer. Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Dyrkningsforsøget ved Institut for Fødevarer i Årslev omfattede i alt 36 majroesorter. Planterne blev sået direkte i marken i slutningen af maj måned 2011 og høsten startede midt i juli måned 2011. I 2012 blev såningen udskudt til 10. juli og de første planter var høstklare i begyndelsen af september 2012. 

De aflange majroer blev høstet, når de var 4-5 cm i diameter, og de runde sorter ved en diameter på 7-8 cm.

Så der er tale om en hurtig afgrøde med en produktionstid på kun ca. 2 måneder.

Se og hør Svend Daverkosen fra Aarstiderne fortælle om forsøgene her.

Det er vigtigt, at planterne dækkes med insektnet lige efter såning, da man på den måde kan undgå de vigtigste skadegørere i kål: kålfluen og kålsommerfuglen. Det er desuden vigtigt at have et godt sædskifte, da rødderne på majroerne kan ødelægges fuldstændigt, hvis de angribes af kålbrok.

I 2011 klarede alle sorter sig godt og procent brugbare planter varierede blandt sorterne og lå mellem 94 og 100% brugbare planter. Resultatet var lidt dårligere i 2012, men hovedparten af sorterne havde mellem 80 og 100% brugbare planter. Så sorterne må siges at kunne dyrkes med et godt resultat. 

De gamle danske haveroer kom fra NordGen, og ud af de 36, der var med i forsøgene, blev fem sorter udvalgt som gode sorter. Der er lagt vægt på sundhed, dyrkningsegenskaber, variation i udseende, smag og kulturhistorie ved udvælgelse af sorterne:

Majroe: ’Early Purple Top Globe Rosita’ NGB11988, ’Vertus Marteu Lemato’ NGB1923’, Petrowsky Vangede’ NGB2401, ’Snebold’ NGB11161 og ’Bortfelder’ (navn på accessionen mangler). 

Der blev udført smagstest:
Vertus Marteu Lemato’ var den sort flest syntes om (37% af de adspurgte) efterfulgt af ’Snebold’ med næstflest stemmer (28%). De sidste 3 sorter (Petrowsky Vangede, Early Purple Top Globe Rosita og Bortfelder) var ikke så populære.

Sorterne blev smagt rå, hvorfor det var de mest milde sorter der fik flest stemmer. De fleste majroer har en stærk og gennemtrængende smag, som mange synes er for kraftig, når majroerne spises rå. Smagen er ofte radise- eller roe smag.

’Bortfelder’ er en gammel sort der indgår i mange historiske opskrifter og denne er bedre tilberedt end rå. Det samme gør sig gældende for Petrowsky Vangede og Early Purple Top Globe Rosita, da disse sorter er kraftige i smagen.

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--