Majroe Brassica rapa ssp. rapa

'Petrowsky Vangede'

Plantebeskrivelse

Majroe af sorten 'Petrowsky Vangede' er ikke en landrace. Planten danner en forstørret rod, der spises. Roden er elliptisk. Den er ensfarvet, foroven gul og forneden gul. Rodens indre farve er gul. Udviklingstiden er 30 - 50 dage. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Noter: Sund, smal elliptisk majroe. Roden er gul.

Handelssort, forædlet af J E Ohlsens Enke A/S og lanceret i 1972.
Synonym: Amerikansk "Fladiro"

Historie

I Danmark har haveroer været dyrket siden 1500-årene som ’hvide roer’ og ’gule roer’. Sorterne Barderwigske og Bortfeldske roer skal være ført til Danmark af rigsråd Peder Okse i 1560. I 1581-82 og 1613 omtales roer og »hvide roer« i frøsendinger til den kgl. urtehave ved Skanderborg slot.

Haveroer har aldrig rigtigt slået an i Danmark, selvom interessen for dem i 1951 betegnedes som stigende.

Der imod har de i mange år været kendt i de andre nordiske lande og er blandt andet populære i Norge, Sverige, Finland, på Færøerne og i Grønland, hvor majroer kan nå at modne i den korte sæson og endda får en mild og sød smag.

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, udførte man forsøg med gamle danske majroesorter i årene 2011-12. Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer. Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De gamle danske haveroer kom fra NordGen, og ud af de 36, der var med i forsøgene, blev fem sorter udvalgt som gode sorter. Der er lagt vægt på sundhed, dyrkningsegenskaber, variation i udseende, smag og kulturhistorie ved udvælgelse af sorterne:

Majroe: ’Early Purple Top Globe Rosita’ NGB11988, ’Vertus Marteu Lemato’ NGB1923’, Petrowsky Vangede’ NGB2401, ’Snebold’ NGB11161.
Høstroe: ’Bortfelder’ (navn på accessionen mangler).

Der blev udført smagstest:
Vertus Marteu Lemato’ var den sort flest syntes om (37% af de adspurgte) efterfulgt af ’Snebold’ med næstflest stemmer (28%). De sidste 3 sorter (Petrowsky Vangede, Early Purple Top Globe Rosita og Bortfelder) var ikke så populære.

Sorterne blev smagt rå, hvorfor det var de mest milde sorter der fik flest stemmer. De fleste majroer har en stærk og gennemtrængende smag, som mange synes er for kraftig, når majroerne spises rå. Smagen er ofte radise- eller roe smag.

’Bortfelder’ er en gammel sort der indgår i mange historiske opskrifter og denne er bedre tilberedt end rå. Det samme gør sig gældende for Petrowsky Vangede og Early Purple Top Globe Rosita, da disse sorter er kraftige i smagen.

Dyrkning

Majroe er let at dyrke og kan dyrkes overalt, da den ikke stiller større krav til jordbunden. Kraftigt gødskede jorde er ikke en ubetinget fordel, da majroerne her let bliver for store og grove.

Der kan sås fra det tidlige forår, når jorden er bekvem, og indtil slutningen af august. Frøene sås i rækker i 2 cm dybde. Afstanden mellem planterne i rækken bør være 5-10 cm, og afstanden mellem rækkerne 30-40 cm.

Det er vigtigt, at planterne dækkes med insektnet lige efter såning, da man på den måde kan undgå de vigtigste skadegørere i kål: kålfluen og kålsommerfuglen.

Det er desuden vigtigt at have et godt sædskifte, da rødderne på haveroer kan ødelægges fuldstændigt, hvis de angribes af kålbrok.

Dyrkningsforsøget ved Institut for Fødevarer i Årslev omfattede i alt 36 haveroesorter. Planterne blev sået direkte i marken i slutningen af maj måned 2011 og høsten startede midt i juli måned 2011. I 2012 blev såningen udskudt til 10. juli, og de første planter var høstklare i begyndelsen af september 2012.
Så der er tale om en hurtig afgrøde med en produktionstid på kun ca. 2 måneder.

Frøavl:
Haveroe i blomst krydser let med andre Brassica-arter, og derfor bør der være en sikkerhedsafstand på mindst 600 meter.

Norske Astrid Frisak beskriver tre måder at avle frø på: Man kan omplante store eller små rødder eller lade sent såede planter overvintre. Under vinterlagringen af rødderne bør bladene være klippet ned til maksimalt 3-5 cm.

Rækkeafstanden ved nyplantning bør være 60 cm - dobbelt så stor som ved almindelig dyrkning.

Frø dyrket på små rødder modner og høstes samtidigt sidst i juli eller først i august.

Frø af planter dyrket på store rødder modner langsommere og høstes efterhånden som de modner. Haveroefrø vurderes at kunne spire i op til 11 år.

Anvendelse

Denne sort kan spises rå. I Grøntsagsfirmaet Aarstidernes smagstest bliver den beskrevet som "Meget mild, lidt kålroeagtig smag; velegnet rå - og ligeså lækker i wokret".

Litteratur

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om haveroe (omtalt sammen med kålroe), kapitel om turnips.

Gamle danske radise- og majroesorter af Lars Jacobsen (2014) i: Praktisk Økologi 3, 2014.

Gamle danske sorter: Majroer, rødkål og radise af​ Lars Jacobsen (2013). Folder med forsøgsresultater lavet til høstmarked hos Årstiderne 2013, 4 sider.

Majroer i forsøgshaven på barritskov (Svend Daverkosen fra Grøntsagsfirmaet Aarstiderne fortæller på film om forsøget med majroer).

Nutzpflanzen in Deutschland: Kulturgeschichte und Biologie af Udelgard Körber-Grohne (1987) Stuttgart, Theiss Verlag GmbH.

Undgå kålbrok i majroerne af Lars Jacobsen (2014) i Praktisk Økologi nr. 3, 2014.

Få fat i frø

'Petrowsky Vangede' er en accession i NordGen, NGB 2401

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.

Foreningen Frøsamlerne udbyder frø af 'Petrowsky Vangede' til sine medlemmer. Den har ID FS 0784 i Frøsamlernes database.

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--